Det er godt at være målrettet – men lad dig ikke begrænse

Velkommen til serien af interviews om valg og fravalg på Du ka hva’ Du vil. 

Serien handler om livet og sætter fokus på, at alle lever livet forskelligt.

Formålet med serien er, at du kan finde inspiration hos andre til at skabe din egen vej.

Dette interview er med Sissel, som jeg har gået i klasse med på CBS.

Grunden til at jeg har interviewet Sissel er fordi hun altid er yderst imødekommende

og fordi at hun efter sin uddannelse valgte at gøre noget helt andet end jeg

havde forestillet mig hun ville gøre. 

Tag god imod Sissel og bliv inspireret til dit eget liv:

Hej!

Anna har bedt mig om at skrive et indlæg om mit job og hvordan jeg er kommet til hvor jeg er i dag. Det vil jeg selvfølgelig gerne.

For en god ordens skyld vil jeg starte med at præsentere mig selv.

Jeg hedder Sissel, jeg er 29 år og uddannet cand.merc.(kom.) fra CBS i 2012.

I dag er jeg projektleder i en lille velgørende organisation, som arbejder for at gøre indlagte børns hospitalsoplevelse nemmere og mere overkommelig.

Mit job består i alt fra kommunikation til fundraising/marketing, til PR, eventplanlægning og meget mere.

I virkeligheden var det en række tilfældigheder der fik mig til, hvor jeg er i dag. For at gøre det kort, var det en praktikplads, som blev til et midlertidigt vikariat, som til sidst, imod alle odds, blev til en fastansættelse.

Jeg havde aldrig planlagt eller drømt, at jeg skulle være indenfor velgørenhedsverdenen – og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg da heller ikke at mit næste job skal være i samme sektor.

For mig er det den her konkrete sag, jeg brænder for. Jeg skal ikke ud og redde verdenen i en anden NGO – det er der andre der er meget bedre til…

Nå, men de her tilfældigheder har bragt mig et sted hen, hvor jeg virkelig kan samle en masse erfaring, som jeg kan bruge når jeg engang skal videre.

Organisationen er så lille, at jeg tit sidder med tingene selv – der er kun mig til at løse en række af de opgaver der er – og ofte er det første gang i organisationens historie at de bliver gjort, så der er ikke altid erfaring at trække på.

Det er selvfølgelig både på godt og ondt at have så meget ansvar som relativ nyuddannet. Jeg har lært, at man ikke skal underkende værdien af at blive guidet og af at have nogen at lære af. Man kommer hurtigt til at tro man kan alting selv, men det kan man sjældent. Jeg har heldigvis nogle dygtige kollegaer og vi er gode til at hjælpe hinanden lidt på vej, hvilket har stor værdi når man ikke er så mange.

Jeg tror egentlig ikke rigtig jeg på den måde havde drømt om noget konkret for min karrierer, men er har altid været en række faktorer, som har været vigtige for mig i mit arbejdsliv:

1)   Jeg skal kunne lære noget af det jeg laver i 75 % af min arbejdstid. Eller sagt på en anden måde; uendelige repetitioner af de samme opgaver er ikke mig – men det er ofte nødvendigt.

2)   Jeg skal kunne udfordre mig selv. Dvs. jeg skal kaste mig ud i typer af opgaver jeg måske ikke nødvendigvis altid er enige i. Fx har jeg lige nu projektlederansvaret for vores telemarketingaktiviteter – en opgave som jeg til tider har det meget svært med, fordi jeg ikke selv synes det er en fest at blive ringet op i tide og utide. Men jeg kan jo se på tallene at det giver mening og folk er faktisk tit glade for at blive spurgt om de vil støtte – så selvfølgelig skal vi også kunne det. Men det er en personlig udfordring for mig, som jeg tit skal overkomme.

3)   Jeg skal have det sjovt med det jeg laver. Det er næsten det allervigtigste for mig. Jeg har det generelt sjovt med det jeg laver, men selvfølgelig er der perioder hvor tingene er knap så sjove og de perioder kan jeg klart mærke – også når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg tror, at den dag jeg ikke længere kan finde en vej ud af de ikke-sjove perioder, vil jeg ikke tøve med at sige mit job op.

Når jeg siger, at jeg ikke har haft nogle konkrete drømme for mit karriere, så er det jo delvist løgn. For selvfølgelig har jeg haft nogle ideer om hvad jeg ville eller hvad jeg troede jeg skulle. Men samtidig, så har jeg også taget imod de chancer der har budt sig – og det har måske gjort at drømmen og forestillingerne har ændret sig lidt undervejs.

Jeg hører ofte om folk som går ledige i mange måneder fordi drømmejobbet ikke har vist sig muligt. Personligt synes jeg faktisk det er rigtig synd. Jeg tror at folk nogle gange bliver snydt af deres egen forestillinger om hvad fremtiden skal indeholde for dem og hvordan de kommer dertil og de derfor gå glip af nogle muligheder de måske ikke selv havde tænkt over. Selvfølgelig skal man ikke sige ja til et job på et slagteri, hvis man vil være professionel balletdanser og selvfølgelig er det godt at være målrettet – men min personlige holdning er, at man ikke skal lade sig begrænse i et omfang hvor man stopper sig selv og ikke griber muligheden for at udvikle sig. Det kan jo være man kan komme i mål alligevel, bare på en anden måde.

Skal jeg koge det hele ned til tre gode råd, må det være:

1)   Underkend aldrig værdien af at lære af andre – hele tiden.

2)   Værd åben for alternative veje til målet.

3)   Prioriter at ha det sjovt med det du laver – så er det til hver en tid sliddet værd.

Tusind tusind tak til Sissel for at dele sin historie her på Du ka hva’ Du vil

Vær målrettet og undgå at lade dig begrænse – Du ka hva’ Du vil